Om mig

Jeg har været begejstret for at tage billeder, lige siden jeg som 10 årig tog mit første billede med min fars kamera. Det er blevet til rigtig mange billeder. Mine egne to drenge har været inspirerende og tålmodige motiver igennem årene.

Jeg er især fascineret af at fastholde de flygtige øjeblikke,  at fortælle historier med billeder og at skabe følelser med billeder.

For mig er det vigtigt, at du får både gode billeder og en god oplevelse, når du bliver fotograferet. Jeg lægger vægt på en uhøjtidelig atmosfære og tager mig tid til at lære dig / jer / jeres barn at kende.

Det er min erfaring, at afslappede og kendte omgivelser giver de mest naturlige og personlige billeder, derfor arbejder jeg mobilt og tager gerne billederne hjemme hos jer, i haven, parken, stranden, legepladsen, kirken, forsamlingshuset – eller et andet sted efter eget valg.

Jeg forsøger altid at ‘fange’ motivet på egne præmisser, så billederne afspejler det unikke og personlige udtryk. Hvor der er behov for særlig lyslægning – til specielle boudoir billeder, portrætter, kunstfoto eller erhvervsfoto anvender jeg også eget studio.

brit-ehlers-foto4
brit-ehlers-foto3

Hvad siger kunderne

foto-kunde-3

Jeg var spændt, lidt genert, øh hva’ nu, hvordan gør vi? Tænkte lidt over hvad jeg ville udstråle og hvem der skulle se billedet.

Brit styrede det hele så jeg trygt bare lod mig guide. Hun sagde hvad jeg skulle tænke på, nævnte emner så jeg kom til at tænke på min målgruppe – på min passion . Hun sagde hvordan jeg skulle stå. Det hjalp enormt meget. jeg aner ikke hvordan jeg skal stå eller “lægge” hovedet og den der blufærdighed gør at “man” jo heller ikke vil være for meget, så hellere lidt for tilbageholden – og tankerne går mest på hvordan jeg ser ud, i stedet for hvem der skal se dem – så jeg er nok lidt stuck i mig selv i stedet for at tænke på resultatet.

Som tiden gik følte jeg mig hurtigt afslappet og fulgte bare Brit’s guidning. Hun beroligede mig og sagde at jeg så godt ud og at det var godt. Der er jo også en star-faktor som træder ind. Det er jo alles drøm at blive set og pludselig er der mega meget lys på og en kæmpe lang linse – så føler man sig sgu set og når jeg er kommet over den der blufærdigheds grænse, så slapper jeg af og nyder det.

Jeg blev set og jeg følte mig lækker og smuk. Nu bruger jeg billederne på min FB og hjemmeside. Oplevelsen har betydet ,at jeg vil have taget flere så jeg kan bruge det til kampagner.

Gertie Mille Rundh – Rundh Harmoni

foto-kunde-2

Fra første shoot følte jeg mig i trygge hænder hos Brit. Hendes ro havde omgående en afsmittende virkning på mig, og jeg glemte helt, hvor ubehageligt, jeg havde forestillet mig, at det måtte være.

Jeg følte mig mere og mere afslappet og tryg som tiden gik. Brit fik mig nænsomt til at posere i stillinger, jeg ellers ikke ville have befundet mig godt i. Jeg kom hele følelsesregistret igennem – startende med usikkerhed, trang til flugt – gående over i glæde, tillid og afslappethed. Jeg ønskede at billederne skulle signalere tryghed, tillid og varme, og det har Brit været god til at få frem.

Jeg bruger billederne i markedsførings øjemed, og billederne har gjort, at flere kunder i min målgruppe har fået øjnene op for mit koncept.

Dorthe Bang-Larsen – Læseguiden

foto-kunde-1

Jeg var nervøs og havde egentligt ikke lyst, men jeg vidste også, at det var nødvendigt, for jeg skulle bruge billederne.

Jeg følte mig rigtig godt behandlet. Jeg mærkede at du, Brit, var meget professionel og samtidig sød og smilende. Jeg følte mig meget guidet, hvilket gav mig en god tryghed.

Jeg bruger billederne til markedsføring på Facebook og Instagram.

Joan Topholm – Topholm Coaching

BritEhlers.dk på Facebook

BritEhlers.dk på Instagram

Instagram has returned invalid data.

Det kan være rigtig sjovt at blive fotograferet 😉

foto-til-grin-04
foto-til-grin-02
foto-til-grin-01
foto-til-grin-03
Fotograf Brit Ehlers

Tilmed dig mit nyhedsbrev og få gode tilbud!

brit-ehlers-foto2

Tlf. 5188 8458

info@britehlers.dk

Læssøegade 5, 4TH
5000 Odense C

qr-kode

CVR: 25900464